Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Maj 2013


Cultur Clip 05/2013


Videncenter for folkeoplysning
Vifo bliver det mundrette navn for det kommende Videncenter for folkeoplysning, som etableres som en treårig bevilling på 2 mio. kr. årligt fra 2013 til 2015.
Vifo placeres som en del af Idrættens analyseinstitut (Idan) og får til opgave at oplyse om og analysere folkeoplysningsområdet.

BIG's grønne forstad
  Det danske arkitektfirma BIG har vundet konkurrencen om EuropaCity, et 80 ha stort by- og landområde udenfor Paris. Det samlede projekt er tænkt som et storskalaprojekt til at etablere en bæredygtig by.

Byen skal indeholde alskens kulturelle aktiviteter, fritidsmuligheder og fremstå som forbillede for grøn teknologisk udvikling. Byen vil blive direkte knyttet til Paris Metrosystem og Charles de Gaulle lufthavnen.

Frivilligt foreningsnetværk
Danmarks Teaterforeninger, Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturhusene i Danmark og 7 andre foreninger er gået sammen for at stifte "Det Frivillige Kulturelle Foreningsnetværk" (kælenavn ønskes, tak). Formålet er at sikre, at det frivillige kulturfelt bliver mere synligt i den kulturpolitiske debat, dels gennem fælles politiske udmeldinger, dels gennem fælles møde- og oplysningsnetværk. Kontakt sker gennem Kulturelle Samråd i Danmark.

Kopicheck
Som nettet vokser, kan det blive stadigt vanskeligere at finde ud af, om den tekst, du læser, er original eller blot en kopi. Der kommer dog efterhånden nogle tjenester, der kan hjælpe dig med dette.
Turn it in er især rettet mod det amerikanske uddannelsesmarked. Her kan man teste ligheder i en given tekst med hele 24 milliarder websider.
Churnalism U.S. er, som navnet lyder, rettet mod amerikansk journalistik. Her testes en given tekst i forhold til Wikipedia og et hav af pressemeddelelsesservices. Pressemeddelelse er jo til for at blive citeret, men det kan selvfølgelig være interessant at se, hvor mange afskrifter journalister benytter sig af.
Attributor er rettet mod forlagsverden, de typiske kunder er de store amerikanske forlag. Her nøjes man ikke med søgninger for at finde kopier, men går skridtet videre og foranstalter, at kopierede bøger fjernes fra websteder og fildelingsnetværk.

Kunstfestival i Malmö vækker debat
Tanken var simpel, måske for simpel: når nu Malmö skal være vært for det internationale melodi grand prix, hvorfor så ikke sætte fokus på vores kunstliv? Centrale aktører som Moderna Museet Malmö, Konstmuseet og Malmö konsthall skabte en fælles ramme, som man kalder Malmö Nordic 2013. "Det er for tyndt", siger gallerier som Johan Berggren, Elastic og Signal. Begrebet Norden kan opfattes ekskluderende i en multikulturel by som Malmö - foruden at det i realiteten er et indholdsløst udtryk.
Man har mulighed for selv at vurdere initiativet - som varer indtil 18. august, mange steder i Malmö.

Marko Rothko center
Den lettiske kunstner Marko Rathko, som døde i 1970, har nu fået et kunstcenter opkaldt efter sig i sin fødeby, Daugavpil i Letland.
Kunstcentret kommer dog kun til at rumme få af Rathkos værker, men vil danne rammen for udstillinger af aktuel kunst.
 

Ropthko slog auktionshuset Christies rekord for samtidskunst, da hans værk Orange, Red, Yellow fra 1961, blev solgt for næsten 500 mio. dkk i 2012.

Kinas nye maritime museum


  Australske Cox Rayner Architects har vundet konkurrencen om et nyt maritimt museum i havnebyen Tianjin, øst for Beijing.
Museet bliver 80.000 m 2 stort - til en samlet udgift på 1,6 mia. dkk.

Art cph
Vil du gerne have hjælp til at finde rundt i Københavns kunstliv, så er app'en ART CPH måske en god håndsrækning. Det er en guide, som kan downloades gratis i AppStore og som giver overblik over aktuelle udstillinger på museer og gallerier og events samme steder. Desuden vil der være personlige anbefalinger fra kendte kunstskribenter.
Det er gratis for museer og gallerier at være med.

Søndag Aften 05/2013       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2012
Clip november 2012
Clip oktober 2012
Clip september 2012
Clip juli 2012
Clip juni 2012
Clip maj 2012








 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2013 Søndag Aften. All rights reserved.